Baggrunden er forsikringsselskabernes nye sikringsniveauer, som selskaberne officielt tager i brug ved nytegning og omtegning fra 1. juli 2005, men som de fleste forsikringsselskaber allerede arbejder efter.

Der er stadig seks sikringsniveauer. Før hed de 1, 2, 3, 4, 5 og 6. Nu hedder de 10, 20, 30, 40, 50 og 60. Jo højere tal, jo højere krav til sikring.

Der er to afgørende nyheder i de nye sikringsniveauer.

Den ene er, at det ikke længere kun er varer til videresalg, der bestemmer en lokalitets sikringsniveau, men også særligt løsøre (EDB-udstyr, kommunikationsudstyr m.v.). Det betyder, at for eksempel en maskinfabrik med edb-udstyr på kontoret nu vil opleve at blive indplaceret på et sikringsniveau med deraf følgende krav til forskellige former for sikring.

Den anden nyhed er, at der er krav om at en person kommer til stede inden for en tidsfrist ved alarm fra en lokalitet i sikringsniveauerne 20-60. Denne person kan være indehaveren af virksomheden (f.eks. en købmand, der bor i lejligheden over forretningen), men det vil typisk være en vagt fra et vagtselskab.

Hvis en virksomhed er i sikringsniveau 60, skal vagten være til stede senest 20 minutter efter at alarmen er registreret hos kontrolcentralen. Tiden fra alarmen udløses og til kontrolcentralen får den tæller ikke med i de 20 minutter, men det gør den tid, kontrolcentralen bruger på at behandle alarmen inden den sendes videre til vagtselskabet. På niveau 60 er der afsat 3 minutter til kontrolcentralens behandling af alarmen. Efter højst 3 minutter skal den være videregivet til vagtselskabet, som altså reelt har 17 minutter til at nå frem.

Vagtselskaberne skal registrere sig på Forsikring & Pensions (F&P’s) hjemmeside og der angive, hvor hurtigt de kan være fremme i de områder, de ønsker at arbejde i. Områderne følger postnumrene.

Det er ikke forsikringsselskaberne, der tegner aftaler med vagtselskaberne, men forsikringsselskabernes kunder. Formelt stiller forsikringsselskaberne kravet om vagtudrykning i forbindelse med tegning af forsikring, og så peger selskaberne på den liste på F&P’s hjemmeside, hvor vagtselskaberne har registreret sig.

Hjemmesiden har adressen www.forsikringenshus.dk

Det er vigtigt for et vagtselskab, at det bliver registreret, for man må regne med, at forsikringsselskaberne kun tillader sine kunder at bruge registrerede vagtselskaber. F&P har udsendt et brev om registreringen til alle vagtselskaber i april, men man behøver ikke brevet for at blive registreret. Man kan gå ind på www.forsikringenshus.dk og finde registreringsskemaet under SIKRING/Tyveri/vagtfirmaer (her kan man i øvrigt også finde brevet).

Man kan udfylde og aflevere skemaet elektronisk eller printe det ud og udfylde det på papir og indsende det til F&P.

På baggrund af det udfyldte skema bliver man optaget i registeret.

Man kan se registeret på F&P’s hjemmeside og dermed se, hvad man selv og andre firmaer er registreret med.

Registeret vil senere blive afløst en egentlig certificering af vagtselskaberne. Indholdet i denne certificering er ikke aftalt endnu, men certificeringen forventes at træde i kraft 1. juli 2006.

På F&P’s hjemmeside ligger under SIKRING/Tyveri/Vagtfirmaer ”Retningslinier for den midlertidige registreringsordning.” Det er en vejledning, som fylder to sider i print, og som giver svar på mange spørgsmål om kravene til vagtselskaberne under de nye sikringsniveauer.

Her kan man f.eks. læse, hvordan vagtselskabet dokumenterer sin reaktionstid, og hvad der sker, hvis vagten kommer for sent i forhold til, hvad vagtselskabet har lovet.

På de orienteringsmøder, SikkerhedsBranchen har holdt for vagtselskaber, har mange netop spurgt til den situation, at vagten ikke overholder sin reaktionstid, og at der er sket en skade.

Er vagtselskabet så ansvarligt? Skal det betale?

Ja, i nogle situationer, men langtfra alle.

Man er ikke erstatningsansvarlig, bare fordi man kommer for sent. Der skal være tale om forsæt (at det er med vilje) eller at man har udvist grov uagtsomhed, og i begge situationer er det forsikringskunden, der har bevisbyrden.

Man opfører sig groft uagtsomt, hvis man ikke har taget højde for forhold, der normalt er gældende. Enhver ved, at det kan være småglat om vinteren, så det skal man tage højde for. Det er langt fra normalt, at der falder en halv meter sne i løbet af et par timer, så det er gyldig undskyldning, men netop når det gælder sne, er det svært at sætte en præcis grænse.

Hvis en voldsom trafikulykke spærrer vagten inde, mens han er på vej til en alarm, er det også gyldig undskyldning - force majeure - som det hedder i juristsprog. Men hvis forsinkelsen skyldes den langsomme myldretidstrafik, der regelmæssigt er i det pågældende område, er det ingen undskyldning. Man burde have taget højde for dét problem.

Netop myldretid er dog et af de få steder , man kan lave en undtagelse over for kunden, er det aftalt mellem SikkerhedsBranchen og F&P. Nedenunder er der et link til en formulering, vagtselskabet kan bruge i kontrakten.

Hvis et vagtselskab skal gøres ansvarlig, skal der også være en sammenhæng mellem forsinkelsen og skadens opståen og/eller udvikling.

Et eksempel: En tyv bryder ind i en guldsmedebutik i niveau 60. Fem minutter efter at alarmen er udløst, er tyven ude af butikken med en pose smykker og løber væk. Vagten kommer først efter 25 minutter, altså 5 minutter for sent.  I denne situation har hans forsinkelse ingen indflydelse på skadens opståen eller udvikling, så vagtfirmaet vil ikke blive gjort ansvarlig.

Men: En tyv bryder ind i en guldsmedebutik i niveau 60. Beboere i ejendommen overfor har set det. De fortæller bagefter, at tyven var ind i forretningen i mere end 20 minutter. Han bevægede sig rundt derinde og udløse flere alarmer, som bekræfter vidnernes forklaring. Nu har vagtfirmaet et problem.

Hele denne problematik er beskrevet i de ovenfor nævnte ”Retningslinier for den midlertidige registreringsordning” på F&P’s hjemmeside.  Dette papir indeholder megen vigtig information for vagtselskaberne.

På F&P’s hjemmeside ligger under SIKRING/Tyveri også vejledninger om blandt andet sikringsniveauerne, men det er ikke vagtselskabet, men forsikringsselskabet, der fastlægger sikringsniveauet.