Nattevagt

 Besættelsen    Hundevagt    Vagt år 2000

Fra de tidligste tider har folk søgt at samle sig ting og sager, det være sig værdier i ejendom i eller ting man satte pris på.

Lige så længe har der været et andet klientel, som ønskede at komme nemt til tingene, nemmest ved at tage det andre havde haft besværet med samle sig.

Derfor har folk gennem tiderne haft behov for at sikre disse ting mod røveri, overfald, hærværk eller ildsvåde.

Derfor har der lige så længe som de to førstnævnte kategorier været en tredje, ham der skulle værne og vogte disse ting.

Ikke alle havde råd til eller behov for at anlægge sig en hel hær, derfor ansattes en eller flere til at udfore denne opgave, ­denne vagt, denne mand, blev vægteren.

Mange har formodentlig den opfattelse at vægteren er et produkt af den nyere tid, men dette er langt fra tilfældet.

Med klækkelig høflighed siger vi jo altid damerne først, så derfor må vægteren nøjes med at være den, der udfører verdens næstældste erhverv.

Tro mig eller ej, vi er i denne forbindelse allerede nævnt i bibelen, og det vil tillade mig at citere som grundlag for min påstand.

I et ca.2500 år gammelt citat fra Davids 130 salme, står der: "Min sjæl længes mere efter Herren, end vægteren efter morgen."

Dette efterlader jo ingen tvivl om, det her er natarbejde, der tales om.

Til ekstra understregning af min påstand kan jeg citere fra Esajas, kap 21 vers 6 :"Thi så sagde Herren til mig : gak, sæt en vægter ud, lad ham kundgøre hvad han ser."

Disse ord er den dag i dag stadig det grundlag. vægteren udfører sit job efter, måske lidt mere strømlinet udformet med ordene: ­Vægteren skal se og melde.

Hvem var da den pusserløjerlige fyr, som vi kalder vægteren? Jeg vil gerne starte med at ridse baggrunden for denne figur op, som vi kender ham i den danske version.

I Københavns statsret for 1294 findes de første bestemmelser angående byens vægtervæsen, og sener omkring 1600-tallet har de fleste byer oprettet vægterkorps.

Ansættelsesforholdene var meget forskellige. Nogle steder forsøgte man sig ved ombud at "boje" folk til jobbet. Det var ingen stor succes. Folk blev væk eller betalte sig fri.

Senere blev så vægteren sat byens lønningsliste, til en løn som han i de fleste tilfælde ikke kunne leve af. Han skulle så om dagen ud for at hente de resterende penge ved at arbejde som daglejer. eller i visse byer var ansat som arrestfor­varer. Det var vist mest konen, som bestred dette job så.

Vægteren var den tids gadebetjent, som skulle holde ro på gaden fra klokken var 9.Han skulle også påse, at der i dette tidsrum ikke blev båret ild eller gløder fra et hus til et andet, hvis deres ild var gået ud.

Den stråtækkede bebyggelse var jo noget af en krudttønde, så derfor blev der passet godt på med ild. Blev der ildsvåde var det vægterens opgave at slå alarm, mange steder ved at ringe med kirkeklokken.

Andre opgaver han havde var at tænde tranlamperne, men kun når månen ikke lyste. Der var økonomi i det. Dog skulle lamperne tændes ved ildebrand.

En anden vigtig opgave var, at han hver hele time skulle synge vægterversene.

I mange havnebyer skulle han også udråbe, når vinden vendte. så skipperne kunne komme om bord, og få hejst sejl for udnytte vinden.

I tordenvejr skulle han i andre byer holde tordenvagt i kirke­tårnet. Det var bl.a. en opgave for vægteren i Thisted.

Af andre ting var der det med at bære drukne folk på stigen til rådsstuen. At ledsage en forbryder, iført den "spanske kappe" gennem byen. og få steder føre en delinkvent til skafottet.

Den gamle vægters ophør.

Alle disse ting stoppede jo, da man begyndte at nedlægge de gamle vægterordninger.

I København, som det første sted. nedlagdes vægterkorpset d.1/7 1863.på grund af en "anmodning af politiet".

De første politibetjente. der høres om, var mest som tilsyns­førende med vægterne.

Andre byer fortsatte dog et stykke tid endnu, men det ebbede langsomt ud.

Politiet overtog herefter gaden som arbejdsområde. og vægteren kom herefter aldrig mere på den offentlige lønningsliste.



Overgangen.

Den service som vægterne havde gået og givet folk. kunne de ikke undvære, og en hel del af vægterne fortsatte da også i den kendte håndtering. men havde ikke format eller evne til at få tingene til at hænge sammen, og der var jo nok om budet, så lønnen blev da også derefter.



Vægterens overlevelse.

Nogle kunne se der var forretning i disse ting, så da først driftige mænd fik tingene sat i system, blev der igen brug for vægteren.

For at vise der var forretning i vægterens job, vil jeg lave en kort opremsning, af den udvikling der så skete herefter.

I 1901, hvor det lille nystartede vagtselskab, Københavns Natte Vagt, i al ubemærkethed så dagens lys. Fem år senere, i 1906, vakte selskabet en vis opmærksomhed i vægterkredse, da Dansk Vagtselskab blev dannet som en sammenslutning med Frederiksberg Vagtselskab. En ung sagfører ved navn C.L. David og den idérige Phillip Sørensen De Forenede Vagt Selskaber (DFVS) på benene ved en fusion med 3 mindre vægterselskaber. Uden selv at vide det havde de hermed skabt grundlaget for ISS.

I 1915 oprettede C.L. David den første vægterskole. Københavns politichef blev tilsynsførende for skolen samt skrev Haandbog i Vægterkundskab, som udkom i en lang række år.


DFVS oprettede i de kommende år afdelinger i de fleste danske byer og konkurrenterne holdt kun i 2-3 år, så blev de opkøbt og DFVS blev dominerende på det danske marked.

I de kommende år med nye datterselskaber. Eksempelvis Ruko Låsefabrik.

I 1934 oprettede DFVS også et datterselskab i Sverige, nemlig vagtselskabet FSA.

I 1939 oprettede DFVS datterselskabet Dansk Securitas der skulle stå for udvikling og salget af mekanisk sikring og herunder de første tyverialarmer i Danmark.

Efter krigsafslutningen oprettedes C.L. Davids Fond og Samling, som i dag bl.a. er kendt for sin åbne udstilling af en af verdens største private samlinger af islamisk kunst. Som en gave overdrog fondet i 1960 Marienborg til den danske stat som bolig for den til enhver tid siddende statsminister.

Efter krigen solgte DFVS det svenske selskab i 1945 der i dag er kendt som Svenske Securirtas, verdens største sikkerhedskoncern med datterselskabet Dansikring i Danmark.

I 1974 blev DFVS og Danske Securitas lagt sammen under navnet ISS Securitas, flere mindre konkurrenter var kommet til, men ISS Securitas sidder solidt på marked.

Securitas

- er en dejlig dame !

Securitas var fra årsskiftet navnet på vort store fusionerede selskab. Men hvor stammer navnet egentlig fra ? i det store Salmonsen Leksikon står om Securitas kun disse sparsomme linier: Securitas (lat.) Tryghed. Sikkerhed.

Hos Romerne personificeredes Securitas som en gudinde, der vågede over statens sikkerhed. Hun afbildedes som en siddende Matrone, i reglen med hovedet hvilende på armen.

Oplysningerne gjorde redaktionen af Indenfor Murene nysgerrig. Hvordan så Securitas ud. Et hav af opslagsværker - bl.a. på Københavns Hovedbibliotek i en bog om romerske guder - viste hende ikke. Men til sidst fandt de et billede. Det skete ved den italienske ambassades hjælp i en bog om romerske mønter. Her sidder Securitas sandelig ikke med hovedet på armen, og hun ser heller ikke ud til at vogte særlig over nogens sikkerhed. Det ,matronede" er det også så som så med. Nærmest ser hun ud til at være en dejlig dame.



Fra ISS Vægtergården 1976


Frederiksberg nattevagt
Vægterens hjælpemidler

Fra: ISS Vægtergården 1976

Vægterens vigtigste hjælpemiddel har altid været hovedet. Næstvigtigste benene ...

Men en lille smule teknik har vægteren dog til hjælp. Det drejer sig om lygten og uret. Uret er et lille stykke mekanik, der er til stor fordel for både vægteren og abonnenten. Uret fungerer som et almindeligt ur. men trækker samtidig en papirstimmel på hvilken det med jævne mellemrum aftegner klokkeslettet. Det er så vægterens opgave på sin ronde hos abonnenterne at i uret dreje den nøgle, der i en kæde er ophængt på et eller flere kontrolsteder.

Siden kan det altid kontrolleres, om vægteren har passet sin runde efter instruktionen - og til aftalt tid. Og omvendt kan en påstand om svigtende tilsyn i givet fald tilbagevises. En sikring af både abonnent og vægter.

Videre er vægteren forsynet med stav, der skal give ham det fysiske overtag over uvedkommende personer på ronden, og endelig har han sin instruktionsbog, der næsten skridt for skridt instruerer ham om nattens opgaver.

Således har vægterens udrustning været med kun små ændringer siden starten af De Forenede Vagtselskaber i 1901. Men netop i disse år er der begyndt at ske ændringer i vægterens tekniske udrustning, og meget mere er i vente de kommende år. For det første er en del vægtere blevet motoriserede. Det kan være med en »cykel med hjælpemotor-« eller med bil med radio. Derved er vægterens aktionsradius blevet væsentligt udvidet, og derved er vi blevet i stand til at nå ud selv i det mest øde hjørne af landet.

Samtidig er flere vægtere blevet forsynede med en bærbar radio, således at de til stadighed med sekunders varsel kan komme i kontakt med deres respektive vægtergårde.

Anden teknik »ligger lige om hjørnet« og mange spændende nyskabelser vil de kommende år blive taget i brug bl.a. i takt med udviklingen indenfor elektronikken.

Vægterens uddannelse

fra: ISS Vægtergården 1976

Der er tradition for at vægteren gennemgår en grundig uddannelse, og denne tradition vil blive videreført i øget udstrækning. Hidtil har vægteren efter en 4-nætters oplæring gennemgået en instruktion og senere været på en 14-dages skole. I hele dette uddannelsesforløb understreges oplæring af evnen til at bevæge sig på bevogtningerne, at observere uregelmæssig­heder samt at afhjælpe disse. Endelig søger man at bibringe vægteren en sikkerhed ved at lære ham selvforsvar, førstehjælp og brug af staven.

For på bedste måde at opfylde ovennævnte ting, bliver de første 4 nætter gennemført sammen med en erfaren vægter, som kan give alle »staldfiduserne« fra sig.

På vægterskolen underviser dels firmaets egne lærere og dels eksperter, som bliver hentet ude i byen. Disse lærere gennemgår fagområder som f.eks. elektricitet, tekniske husinstallationer, automatiske sikringsanlæg, låseteknik og færdselslære. Desuden får vægterne lejlighed til at besøge bl.a. Politigården,

Falck-huset, Brandstationen og Telefonhuset. Fire institutioner, der fungerer så at sige i forlængelse af vægteren og omvendt. Fremtidens uddannelse vil selvfølgelig komme til at indeholde mange af de samme elementer, men pakket på en anden måde. I højere grad vil vægteren blive løbende uddannet, specielt det første par år efter ansættelsen. Og nye fag vil komme til. Udviklingen kræver, at vægteren kan håndtere visse tekniske apparater. Han må lære at benytte transportabel radio, ligesom den øgede anvendelse af biler selvfølgelig kræver motor- og færdselslære.

Også medarbejderne i Vægtergårdens øvrige organisation uddannes. Det sker ved en række stærkt raffinerede kurser udviklet af ISS moderselskabet til brug for datterselskaber over hele kloden. Disse kurser finder i Danmark ofte sted på Scanticon ved Århus, hvor ISS koncernen har sikret sig en anpart i dette måske Europas mest avancerede uddannelsescenter.

Vægterens vigtigste hjælpemiddel er som bekendt hovedet. Det er med dette han konstaterer de små uregelmæssigheder, der uden indgriben måske i løbet af natten kunne udvikle sig til en katastrofe. Derimod er værdien af den fysiske styrke stærkt overdrevet. F.eks. hvad angår fæle ubudne gæster vægterens blotte tilstedeværelse således oftest rigeligt til at jage dem på flugt. Med disse fakta for øje skulle der jo ikke være noget i vejen for at ansætte kvindelige vægtere, og det begyndte Vægtergården da også på for en halv snes år siden. Og erfaringerne med disse nye medarbejdere har været endog særdeles fine. Uden i øvrigt at vove os ud i en definering af det ene eller andet køns særlige egenskaber har vi dog konsta­teret. at vore kvindelige vægtere har et godt blik for den usædvanlige detalje. Døren der ikke plejer at stå på klem. Maskinen der kører hurtigere end sædvanlig. Det svagt brændende gasblus osv. osv.

I øvrigt har vore kvindelige medarbejdere naturligvis lært selvforsvar, og de er således på alle måder rustede til vægter­gerningen. Vi ser gerne flere kvinder blandt vore vægtere.

Vægterens værdi
fra: ISS Vægtergården 1976

Brand. Eksplosion. Vandskade. Sabotage. Tyveri. Indbrud. Industrispionage. Uhyggelige begreber der hvert år koster vort samfund adskillige milliarder kroner.

Og der er ikke »blot« tale om penge. Også adskillige arbejdspladser går hvert år tabt gennem de førnævnte ulykker. Vidste De f.eks., at en stor del af de virksomheder, der rammes af en storbrand, ikke »overlever« de næste 3 år ?

Tyverier - eller skal vi kalde det svind - udgør i mange virksomheder I til 2% af omsætningen. Uhyre beløb. Men med vægteren kan man forebygge ulykkerne, og heri ligger netop vægterens største værdi. Naturligvis kan han slå alarm, når han konstaterer brand. Og naturligvis kan han pågribe ubudne gæster på en virksomhed. Men meget vigtigere er det, at han får slukket det brændende gasapparat eller standset den maskine, der er ved at løbe varm, inden branden opstår. Og vigtigere er det selvfølgelig også, at vægterens tilstedeværelse afholder de ubudne gæster fra overhovedet at forsøge indbrud. En vandskade kan også udvikle sig, hvis ikke vægteren griber ind. Og der er mange områder, hvor denforebyggende eller i hvert fald øjeblikkelige indsats er så værdifuld. Tænk f.eks på temperaturen i køleanlæg eller klimaanlægget i EDB-rummet. Alt dette kontrollerer vægteren efter given instruks.

Og så holder han naturligvis et godt øje med alle tænkelige uregelmæssigheder, der i øvrigt kunne opstå for kunderne og af dem har Vægtergården mere end 6000 i Danmark.


En tidligere direktør fra ISS Securitas siger farvel og starter i 1981 sit eget sikkerhedsselskab under navnet Dansikring, der hurtigt bliver en alvorlig konkurrent til ISS Securitas, ikke mindst på værditransportområdet.

Samme år nedsættes et udvalg der skal komme med en betænkning om en autorisationslov for vagtvirksomhed, i 1981 anslår man, at der er ca. 70 vagtselskaber i Danmark. I 1985 bliver autorisationsloven vedtaget.

Falck Redningskorps der er blevet solgt til Baltica opretter et sikkerhedsselskab i 1988 under navnet Falck Sikring.

Allerede i 1989 sælges Dansikring til Svenske Securitas der også overtager Group 4 i Danmark dermed bliver Dansikring Danmarks største værditransportør.

Året er 1993 og Falck køber Securitas af ISS og lægger det sammen med Falck Sikring under navnet Falck Securitas. Siden er Falck vokset betydeligt på sikkerhedsområdet og er i dag repræsenteret i 13 lande.

Konkurrencen om det europæiske sikkerhedsmarked står i dag mellem Falck og det Svenske Securitas med Group 4 Securitas på sidelinien.

Ved indgangen til 1999 var der ca. 350 autoriserede vagt– og alarmselskaber i Danmark, heraf tilbyder 250 vagtservice. De fire største selskaber er Falck Securitas, Dansikring, Siemens Cerberus og Slots og Ejendomsstyrelsen.